top of page

Første GospelCelebration blev afholdt i foråret 2013. Det er en gospelgudstjeneste hvor alle er velkomne. For alle der elsker livsbekræftende gospelmusik!GospelCelebration - en gospelgudstjeneste for alle for fuld udblæsning, med meditative stationer indlagt, hvor man har mulighed for at gå rundt i stille personlig reflektion.Oplev og deltag i musikken, fællesskabet og hør hvad evangeliet handler om.

Fællesskab og frihed

Alle er indbudt til at være med i gudstjenestefællesskabet, som afholdes på spillestedet Godset ved siden af Kolding Banegård. Selvom der både er sang, musik og tale, er der også god tid til at snakke sammen og nyde noget fra baren. 

Ingen kræver at man kommer i en kirke eller et kor eller har et bestemt forhold til Gud eller måde at dyrke ham på. GospelCelebration er et sikkert sted at være, med god plads til at undersøge, stille spørgsmål, vokse i forståelse og viden om kristendommen og kristenlivet, et sted hvor troen kan modnes – UDEN at blive skubbet, manipuleret, tvunget eller blive sat I en bestemt bås.

Sang



Repertoiret er gospelsange som bliver sunget i de seks gospelkor i området,

så mange oplever at kunne nogle af sangene. Inden GospelCelebration afholdes en

øveaften, hvor gospeldirigenterne for de seks kor skiftes til at lære en eller flere sange til deltagerne.

Man får mulighed for at øve de fleste af de sange, der bliver sunget. Vi øver de fleste sange med tre stemmer - sopran, alt og tenor, og der er både stille gospelballader og fejene flotte energiske arrangementer og det ind imellem. Men alle kan være med, for der er både mulighed for at stille sig i stemmegrupper på Godset, eller bare stå hvor man vil. Alle teksterne vises på powerpointen, så du ikke skal huske andet end at åbne munden og have det sjovt. Et supergodt band løfter sangen til uanede højder.

Tale



Vi inviterer en af områdets præster til at holde en kort tale for os. Den er fyldt med billeder og ting, som vi kan relatere til vores hverdagsliv. Altså ikke gold teori, men noget vi kan leve liv på, og som giver os et relevant og nærværende billede af kristendommen, som vi kan tage med os hjem og tygge videre på.

 

01

02

03

Stationer

Når gospelgudstjenesten kører for fuld udblæsning kan det være skønt med lidt ro. Derfor er der indlagt stilletid efter talen, hvor man har mulighed for at gå rundt til en par håndfulde meditative stationer i stille personlig reflektion eller sammen med en ven. F.eks. kan det være mulighed for at tænde et lys, sætte sin streg på et fælles maleri, blive bedt for, tale med aftenens taler, få nadver, skrive en takke- eller bedebøn eller måske bare sidde i stilhed og nyde springvandets rislen, medens du måske læser nogle tekster fra bibelen eller et digt, der er lagt frem.

04

Baren 

- er åben fra en lille time før GospelCelebration begynder og helt til noget tid efter afslutning. Kun afbrudt under talen, hvor der selvfølgelig skal være ro til at lytte. Du er velkommen til at komme i god tid og hænge ud bagefter.

05

GospelCelebration - Hvad og hvordan

06

Pris

GospelCelebration koster 40 kroner. Pengene går til leje af spillested, lydmand mv. Alle dirigenter og musikere spiller gratis. Det er deres fritid, de bruger på det. Øveaftener koster 40 kroner inkl. kaffe.
Du kan også melde dig ind i Kolding Gospel Fellowship her: http://billetto.dk/medlemafkgf. Det koster 100 kroner for alle arrangementer i et helt år: to øveaftener samt to GospelCelebrations. På denne måde er du også med til at støtte vores arbejde med at skabe et sted for alle der elsker gospel!

Øveaften

Vi giver mulighed for at man kan mødes og øve de fleste af de sange, som vi synger til GospelCelebration. Øveaftenen er for ALLE og ligger typisk en god uges tid før Celebration. Det er gospeldirigenterne for de seks kor, der på skift instruerer de forskellige sange, og nogle af musikerne i bandet deltager også, for at lære sangene at kende. 

Næste øvning er mandag d. 3. marts kl. 19.30 i Kirke i byen (Apostolsk kirke) på Lykkegårdsvej 67 i Kolding. Det koster 40 kroner at være inklusiv kaffe.

07

bottom of page